Überkoll eller ej

Læser at min veninde Pernille har en af de der fantastiske uger, hvor man bare har tjek på det hele og alting går som smurt 🙂 Herligt! Desværre ser det ud til, at jeg har ugen fra den anden ende af skalaen, for jeg synes godt nok ikke, jeg har styr på noget som helst LOL

Arbejdede det meste af natten til onsdag, sov et par timer, stod op og læste korrektur for at nå deadline klokken ni, sov et par timer til. Op og gøre rent, læse mere korrektur, lukke rengøringsdamen ind (life saver!) og så en tur i Ikea med Olas mor.

Endte med at stå i Ikea og diskutere korrektur med intet mindre end to af arbejdets tre korrekturlæsere, men fik da alligevel købt de få ting, jeg manglede (f.eks. en lampe til kontoret, inden jeg bliver både blind og deprimeret af at arbejde i næsten-mørke). Kom hjem og iførte mig løbetøj og var lige på vej ud af døren for at nå løbeturen inden svømmetimen, da den tredje og sidste korrekturlæser ringede! Da vi var færdige (efter en diskussion om, hvordan man spiller “Fisk” LOL), stod valget mellem løbetur eller svømningen, da jeg ikke ville kunne nå begge dele længere. Løbeturen vandt, da jeg jo havde tøjet på og ikke ville bryde min streak, men jeg ærgrer mig i dag og håber, at jeg kan få en erstatningstime (jeg kan ikke huske, om man skal melde sit fravær inden for at få det).

Nå, efter løbeturen satte jeg julelys op på balkonen og hyggede mig gevaldigt – kom rigtig i julehumør! Derefter stod den på yderligere nogle timers arbejde og så i seng, bevidst om at jeg overhovedet ikke har styr på mine deadlines lige for tiden. Jeg knokler og knokler, og hver gang jeg er lige ved at have styr på det, sker der et eller andet, så jeg kommer bagefter igen og må stresse videre. Det resulterede selvfølgelig i afbrudt søvn. Prøvede at komme op 5.30 for at arbejde lidt og spise morgenmad med en plan om så at tage til power yoga klokken 7, men dels havde jeg glemt, at jeg halter de første par timer hver morgen, til min ankel kommer lidt i gang, og dels var jeg dødtræt. Satte uret til 7.30. Vågnede klokken 8, da det altså havde ringet i en halv time… Vågner normalt i samme sekund, det begynder at ringe…

I dag forsøger jeg så igen at indhente alting, inden jeg skal ind og undervise i aften. Har haft løbetøjet på fra morgenstunden, så jeg skal nok komme af sted i eftermiddag, forhåbentlig mens det stadig er lyst. Det har sneet i nat, så uanset hvad er der mere lys end i går, men det er nu rart lige at få lidt rigtigt lys nu, hvor der ikke er så meget af det.

Nu er frokosten spist og teen drukket, så jeg må i gang med arbejdet igen! Håber på en friweekend, men har planlagt lidt tosset i morgen (dog med rare og interessante oplevelser), så vi må se, hvordan det går med det…

Holiday Running Streak…

… ser ud til at blive lidt af en udfordring de næste par dage…

 

Lost in space

Har haft verdens märkeligste dag (og har stjålet Olas computer, så har ingen danske bogstaver), men lad mig starte med i går og det vigtigste: Vettel blev verdensmester for 3. gang!! Men hold op, hvor holdt det hårdt. Og hold op, hvor er jeg imponeret over, at hans (og Alonsos) nerver holdt til det, for vi var da ved at gå fuldständig til herhjemme…

Jeg fejrede det med at fikse Red Bull/Vettel-negle:

Det var desvärre ikke så let at få dem til at sidde fast, så i dag prövede jeg en anden ide:

Ser man dem på afstand, ser det meget godt ud (isär i betragtning af, at jeg aldrig tegner og da slet ikke på negle!), men tät på er det desvärre noget rod, som man kan se 😉 Men jeg morer mig med det, og på et tidspunkt skal det nok lykkes at få enten den ene eller den anden slags til at sidde i skabet.

På träningsfronten var jeg jo til vandpilates, hvilket viste sig at väre vandaerobic blandet med mere statiske styrkeövelser. Helt klart fin träning, hvis man anstrenger sig, men kan jeg välge, tager jeg hellere crossfit eller det såkaldte “muskel”. Så i morgen står den på crossfit 🙂

I dag blev som sagt en underlig dag – brugte det halve af den på at lave halvdelen af det forkerte afsnit af en tv-serie, jeg tekster for tiden. Det var rent held, at jeg opdagede det, för hele dagen var gået… Har heldigvis fået rykket lidt rundt på deadlines nu, så jeg får travlt i morgen, men jeg slap da for at knokle hele natten i nat…

Jeg ved ikke, om det var det, der gjorde det, men i hvert fald glemte jeg så at spise. Drak en kop te klokken 7 og det var så det. Hele dagen blev märkelig – har ikke haft fornemmelse af klokken og reagerede så overhovedet heller ikke, da en ekspedient i en butik ved 14.30-tiden önskede mig en god aften … Da klokken blev 18, og jeg stadig ikke havde väret ude på dagens löbetur og heller ikke havde fået noget at spise eller drikke, måtte der kreative tiltag til. Ind i mikroen med et stykke lasagne fra i går, spise det, kaste dej til scones sammen, bage dem, og mens de kölede af, spurtede jeg så en tur rundt om öen. Perfekt med te og lune scones med lemon curd og blåbärmarmelade, når man kommer ind igen – sådan burde det altid väre…

Det gode fortsætter

Det blev endnu en dejlig dag i går. Spinning puls viste sig at være noget af det rigtige for mig – det gav mig noget andet at tænke på, og så blev spinningen ikke for kedelig. Bagefter løb jeg 2 kilometer med tunge, tunge ben 😉

Derefter tog vi en tur ind til byen og gik lidt i butikker – jeg gruer allerede nu for julehandlen og ville egentlig helst have haft det hele overstået for en måned siden, men folk kan ikke finde ud af det der med ønskelister, og ikke alle er lige nemme at være kreative til… Det er næsten, så man bare vil give alle et gavekort hver og sige “sådan går det, når I ikke kan få fingeren”!

Afsluttede dagen med at se et Eddie Izzard-show, jeg ikke anede eksisterede – thank god for Netflix! Så jeg hylede af grin, mens Ola faldt i søvn på sofaen. As per usual med andre ord.

Om lidt venter dagens træning – eller det vil sige, jeg stod op og fik de to kilometer overstået (i betydeligt hurtigere tempo end i går – sjovt, ikke? ;-)), for dagens “rigtige” træning er en ny udfordring – “pilates interval” i vand! – og jeg gider ikke gå i bad tre gange samme dag. Ellers har det jo virket så fint at tage til træning i løbetøj, trække det på igen efter træning, gå hjem og dumpe rygsækken og så smutte ud og løbe en tur rundt om øen.

Aner ikke, hvad vandpilates interval i øvrigt går ud på, men da jeg så det på skemaet, var jeg da nødt til at prøve! Jeg håber ikke, man skal flyde for meget, for det er jeg rent ud sagt elendig til. Ellers har jeg en fornemmelse af, at det enten er meget tungere end normal pilates pga vandmodstanden, eller også er det lettere takket være vandet… Vi får se!

Som kulmination på weekenden venter finalen i Formel 1 sidst på eftermiddagen. Jeg kan ikke huske nogensinde at have haft så mange følelser investeret i et Formel 1-løb, men jeg må indrømme, at jeg er dødnervøs – måske mest for, at det bliver et antiklimaks a la Nascar i sidste weekend, hvor det hele blev afgjort, før det egentlig kom i gang, men jeg skal heller ikke lægge skjul på, at jeg vil se Vettel som vinder og gerne tager et antiklimaks i dén retning, hvis bare det er den rigtige, der vinder 😉

To gode dage

Hep, et kort lille indlæg – skal lige straks til spinning (puls! Det har jeg ikke prøvet før) og derefter ud at løbe dagens 1,6 kilometer. Har haft to fantastiske dage, først med kurset i torsdags hvor tre elever allerede nu ville tilmelde sig fortsættelseskurset, der begynder i slutningen af februar – en endda på betingelse af at få mig som lærer! Derefter en dejlig træningsdag i går, hvor jeg endte med at gå til “muskel” i DN-huset, da Sofia desværre blev syg. Det ligner skivstång, men var noget tungere, syntes jeg. Der var i hvert fald tryk på! Bagefter kom træneren hen og spurgte, om det var første gang – jeg troede, jeg skulle have skældud, fordi jeg havde lavet alternative øvelser, når der var for meget hop (anklen er stadig ikke ok men det bliver tilsyneladende heller ikke værre), men han ville bare sige, at det så godt ud! Strålede som en lille sol på vejen hjem efter det 🙂

2012 Holiday Running Streak Day 1

Jep, med ondt i anklen begav jeg mig ud på en tur rundt om øen – og det gik da. Det gik hverken hurtigt eller smertefrit, men jeg tænkte, at nu må det bære eller briste efter at have siddet mere eller mindre stille siden i fredags (med undtagelse for svømning i går). Enten må det blive rigtig, rigtig slemt, eller også fortsætter det med bare at gøre ondt – men jeg kunne jo ikke allerede nu opgive løbeudfordringen. Efter den første temmelig ubehagelige kilometer gik det lidt bedre den sidste, men jeg var glad for, at jeg ikke skulle længere.

Derefter tog jeg ind til mit kursus – denne gang kom jeg af sted i god tid, troede jeg, men da jeg kom over til busstoppestedet proklamerede skiltet, at den næste bus ville komme om 17 minutter! Normalt tager turen cirka 20 minutter i alt… Med 17 minutter til næste bus kunne det ikke betale sig at blive stående, så jeg oksede af sted i nye, højhælede støvler og med bøger og laptop over skulderen. Varmt! Efter cirka 2 kilometer kom jeg endelig med en bus og kunne derefter skifte til den noget mere pålidelige tunnelbane, så jeg kom frem fem minutter før kurset startede. Der lader til at være kaos over alt i dag pga. fodboldkamp og Swedish House Mafia-koncert.

Og kurset gik godt! Der var en del, der ikke dukkede op, men skal jeg være ærlig, kan jeg også bedst lide, når gruppen ikke er for stor. Til sidst var der en, der spurgte til fortsættelseskurset, og da kunne jeg jo så meddele, at det starter i slutningen af februar, og at de kunne tilmelde sig enten online eller direkte hos mig. Jeg selv havde jo til enhver tid valgt at tilmelde mig online i fred og ro, men til min store overraskelse var der tre, der tilmeldte sig med det samme! Den ene af dem først efter at have forsikret sig om, at det stadig var mig, der var lærer. Det varmede mit hjerte, for jeg har godt nok været meget i tvivl om, hvorvidt de var tilfredse eller ej, men noget tyder jo på, at jeg i hvert fald ikke har været helt håbløs trods en elendig bog og lidt almen forvirring.

Nu til aften kan jeg konstatere, at det måske ikke var helt dumt at knokle efter bussen i høje støvler, for anklen føles faktisk bedre! Jeg håber, det varer ved i morgen – ellers har den været helt stiv om morgenen, så jeg har haltet rundt den første halve time…

I morgen står den så på løbetur (no surprise there I suppose) og skivstång med Sofia – og en hulens masse arbejde, men jeg håber på at kunne være effektiv, så jeg når det hele uden at måtte opgive for meget af min weekend, for jeg trænger godt nok til den nu efter 2-3 ugers konstant arbejde.

Ups and downs

Har endelig fået verdens bedste Ola hjem igen efter en uges arbejde i det store udland, så nu sidder jeg her i sofaen med mine to bedste drenge snorkende om kap på hver sin side af mig. Lykke!

I øvrigt var i dag den ene dag om året, hvor jeg vågner og får den ide, at jeg i virkeligheden godt kan lide havregrød og gerne vil have det til morgenmad. Det plejer at resultere i en portion, der bliver kæmpet med i en halv time, før det sidste ryger ud, og jeg er ved at kaste op. Og så går der et års tid igen før næste gang. Nå, men i dag lavede jeg den så med havregrynsbaseret müsli i stedet og et par bær til at tage det klamme, og så gik det meget bedre! Ved dog ikke, hvor meget det mættede, da jeg kom lidt sent i sving og dermed spiste frokost nogle timer senere, men nu ved jeg da, at der findes grød ud over risengrød, som er til at spise 😉

Efter nogle timers arbejde drog jeg af sted til Friskis – busserne var (som sædvanlig, fristes jeg til at sige) ikke på min side, så det endte med en powerwalk på lige knap 3 kilometer i en rasende fart for at nå det. Nåede det og fik svedt en del til medeljympa med Sofia. Desværre fik jeg også ondt i den ene fod i løbet af timen, og jeg er nu noget i tvivl om, hvorvidt jeg skal holde den i ro eller “gå det af”. Det gjorde mere og mere ondt bagefter, men her efter et par times hvile og masser af varme, synes jeg, at det er ved at forsvinde. Regner med at tage det stille og roligt her i weekenden og så være fit for fight på mandag.

Så kan jeg forhåbentlig også være med til det her sjove projekt, der går ud på at løbe (mindst) en mile hver dag fra 22. november (Thanksgiving) til nytår. Jeg har jo ellers lidt tabt min løbemotivation, men det her føles som en perfekt udfordring, som kan gøre, at jeg kan holde formen nogenlunde og samtidig lægge mest energi på gruppetræningen, der lige nu trækker mere i mig. En mile er jo ikke engang én gang rundt om øen her, så det burde jeg nok kunne klare! Kan jeg desuden løbe én længere tur om ugen (eller flere LIDT længere), er håbet om de 750 km i 2012 måske alligevel ikke helt ude – men det kræver jo, at fødder og knæ og alt andet holder til det, så der må gerne krydses fingre.

Vinter

Sidder i bussen på vej ind til mit kursus efter at have afleveret min elskede lille bil hos verdens bedste mekaniker. Nu er det endelig tid til at få lavet al rusten og de andre skønhedsfejl, så Morris kan være rigtig fin til foråret. Desværre er det jo blevet for meget vinter til at køre nu, så når mekanikeren er færdig, stiller vi Morris ind i varmen, til foråret kommer.

Ironisk nok nåede jeg kun lige at aflevere min bil og blive billøs, før busserne begyndte at lave rod i det for mig, så jeg måtte småløbe en kilometer hjem (med träningsvärken fra helvede), kaste computeren i tasken og løbe ud til bussen – alligevel bliver det vist på et hængende hår, hvis læreren kommer til tiden i dag. Jeg, der aldrig kommer for sent! Glemte desuden min vandflaske, så jeg glæder mig endnu mindre til den uundgåelige hovedpine i aften. Nå, forhåbentlig har jeg nogle elever, der er i godt humør – så plejer det jo at gå til sidst 😉

I går var jeg dygtig, i dag not so much

Jeg fulgte min plan og kom af sted til crossfit i går for første gang i meeeget (alt for) lang tid. Det var heldigvis samme instruktør som første gang, og hende kan jeg godt lide! Jeg elsker udformningen med, at man selv knokler løs i sit eget tempo gennem alle repetitioner og set, og så står man selv for at holde pulsen oppe, til alle er med igen. I mit hoved havde jeg min egen private konkurrence med en stor herre, der af uvisse årsager kørte med samme vægt som alle os tøser og deraf naturligt nok var hurtigst af os alle sammen – men gjorde han så noget, når han var færdig? Næh, han stod bare og trippede! Jeg var næsten lige så hurtig og kørte på med jumping jacks og løbning på stedet i “pauserne” – og følte mig som den vildeste superkvinde 😀

Bagefter gik jeg ind og svømmede i 15 minutter, men så var der altså heller ikke mere at hente i kroppen.

Og i dag kom “straffen” i form af träningsvärk mere eller mindre overalt. Værst er det dog i arme og skuldre – jeg har lidt problemer med at strække armene ud, hvilket selvfølgelig ikke bliver bedre af en dag foran computeren… Men jeg ved jo, at det går over. Og så har jeg lært aldrig at lade der gå så lang tid uden styrketræning igen, for først var det benene hele weekenden (mest pga løb i FiveFingers), og nu er det så armene – og det skyldes helt klart, at musklerne har glemt, hvordan det er at arbejde 😉

Trods träningsvärken skulle jeg selvfølgelig af sted til min ugentlige svømmetime. Og det går vel fremad, men tja – jeg tror nok, at jeg må skyde en hvid pil efter Tjejklassikern, for jeg kommer nok ikke til at kunne svømme godt nok til at gennemføre den inden for de første mange år. Føler mig rimelig håbløs, især da træneren insisterede på at filme os, og jeg på filmen så noget, der lignede en druknende klump af et menneske, der forsøgte at komme frem i vandet – det var så mig! Jeg kunne lige så godt have svømmet hundesvømning, sådan så det ud… Og så slemt troede jeg faktisk ikke, det var. Så da var jeg klar til at smide håndklædet i ringen, men i omklædningsrummet bagefter kommenterede en af de andre, at det så bedre ud i dag, så jeg må vel tro hende (selv om jeg samtidig ikke kan lade være med at tænke, at hvordan pokker har det så set ud tidligere?). Jeg giver i hvert fald ikke op – jeg tror bare ikke, at jeg skal bilde mig ind, at det her er noget, jeg nogensinde bliver god til – men bedre kan man vel altid blive!

I morgen er det hviledag – dvs. det er undervisningsdag på aftenskolen, så jeg skal bruge dagen på at forberede mig og forsøge at finde noget, de stakkels elever kan underholde sig med, og derefter tilbringe aftenen i koma på sofaen. I morgen er 7. gang – på et eller andet tidspunkt holder man vel op med at blive fuldstændig drænet for energi efter 90 minutters undervisning?

Träning med kräkvarning

Havde glædet mig hele dagen til at komme til Träning med instruktör på Friskis med min yndlingscirkelgymledare Peter. At det var med ham var dét, der gjorde, at jeg kunne tage mig sammen til at indfinde mig i Skrapan (40 minutters rejse hjemmefra) kl 19 en mandag aften. Og det begyndte også godt – han kunne søreme godt huske mig, selv om det er 100 år siden, jeg sidst har været til cirkelgym med ham.

Vi var fire deltagere, så der var fire stationer, 30 sekunders arbejde, 15 sekunders hvile, 7 omgange totalt (med skift af øvelser efter de første tre plus en lidt længere pause der). Den første station var box jumps op på en 45 cm høj trækasse. Jeg har jo en gammel fobi for den slags, formentlig efter en af mine skøjtekammerater snublede over en lavthængende kæde, vi hoppede over under opvarmningen rundt om isen – hun landede klask ned på betongulvet med brystet først og kunne ikke få luft i hvad der føltes som evigheder efter. Ren panik. Siden da har jeg haft det skidt med at hoppe over ting – jeg ser hele scenariet i hovedet og er sikker på, at jeg ikke kommer hele vejen over, og det ender med en katastrofe. Anyways, under gennemgangen af øvelserne tænkte jeg, at jeg i hvert fald ville prøve – bare én gang, mens benene var friske, og så kunne jeg nøjes med at træde op på kassen efter det (hvilket sådan set er hårdt nok…) – men da jeg først stod bag den, lillebitte mig med de korte ben, var 45 centimeter eddermugme højt. Så det blev ikke til noget, men der var nu træning nok alligevel.

Næste udfordring – kvalme! Hold op, hvor blev jeg dårlig efter første eller anden omgang på stationerne. Så det ødelagde desværre lidt resten af træningen, der ellers så vidt jeg kan huske var god (det meste foregik lidt i en tåge for mig…), men det lykkedes mig da at komme igennem. På vej ud til omklædningsrummet var jeg totalt svimmel og klar til at kaste op, men det lykkedes mig heldigvis at undgå det (min erfaring er, at begynder jeg først at kaste op, holder jeg ikke op igen foreløbig… Så det skulle helst ikke foregå på et  offentligt toilet på et træningscenter, tak!). Nu var der pludselig meeeget langt hjem, og det var én tunnelbanestation ad gangen. Fik ondt i maven, mere kvalme, endnu mere kvalme – vidste helt ærligt ikke, hvordan jeg skulle komme hjem, og fortrød bitterligt, at jeg var så langt hjemmefra – normalt kan jeg jo gå hjem fra træning, men den gik altså ikke her. Nå, men det lykkedes da til sidst at komme hjem, og jeg fik minsandten også spist et par æbler og drukket lidt te til aftensmad, men nogen rigtig mad har jeg godt nok ikke lyst til. Jeg håber, jeg har det bedre i morgen – og på næste mandag, hvor jeg vil prøve at komme af sted til samme time igen og få revanche. Men jeg tror nu nok, at jeg endnu en gang kan konstatere, at det der med, at man kun fortryder den træning, man ikke gennemfører, ikke helt passer…

I morgen byder på arbejde, og hvis så ellers alt føles normalt igen og jeg får spist noget uden problemer vil jeg tage til crossfit efterfulgt af lidt svømning. Jeg må nemlig hellere se at få øvet mig lidt inden næste svømmelektion på onsdag, for det gik godt nok ikke særlig godt sidst efter 2 ugers pause (efterårsferie + sygdom)…