Ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive, men syntes, det var på tide med en opdatering. Dramaturgi-blokken passede mig ganske rigtigt bedre – masser af filmanalyse, og jeg har sendt mange kærlige tanker til min far for alt, hvad jeg har lært som lille om, hvordan film og tv fungerer – og for at have set en frygtelig masse gode film i alle mulige genrer. I næste uge skal vi have det sidste modul, som handler om at lære at kende det program, vi skal klippe i.
Det slog mig i dag, mens jeg var i gang med noget helt andet, at den store forskel på denne uddannelse og de andre, jeg har startet på, er, at jeg her har fokus på “efter”. Jeg vil det, der kommer efter uddannelsen. Tidligere har jeg ikke rigtig vidst, hvad pokker jeg egentlig ville bagefter, og så er det svært at holde ud, når det hele ikke er rosenrødt. Denne gang tror jeg på, at jeg nok skal blive færdig – for jeg vil som sagt det, der kommer bagefter. Jeg ved ikke præcis, hvad det bliver, men det gør ikke så meget. Jeg er på vej i den rigtige retning.
Med det sagt håber jeg alligevel, at livet snart falder lidt til ro. Jeg kan ikke rigtig holde til det her tempo – jeg arbejder om morgenen, før jeg tager af sted, og igen om aftenen, når jeg kommer hjem. Dvs jeg laver ikke andet end at sove, spise, gå i skole og arbejde. Det holder ikke i længden. Så i dag fik jeg ikke lavet et hak. Eller jo, jeg fik gjort rent og vasket tøj og handlet og lavet mad og havde en hyggelig aften med nogle veninder, men jeg har hverken fået arbejdet eller trænet, hvilket jeg ellers havde tænkt mig. Og nu sidder jeg her og kan ikke finde ud af at gå i seng, for jeg kan ikke finde ud af at slappe af, når jeg ved, at jeg skal nå en hel masse i morgen og skal arbejde fra morgen til sen aften. Har det dårligt med ikke at få trænet, men kan ikke få det til at hænge sammen for tiden. Ville gerne stå tidligt op om morgenen og løbe, men det er trods alt begrænset, HVOR tidligt jeg kan stå op, eftersom jeg jo også arbejder. I morgen havde jeg tænkt mig at prøvecykle ruten til skolen, men jeg må nok hellere indse, at det er smartere at knokle igennem og måske få så meget styr på det forbandede arbejde, at jeg ikke behøver at arbejde HVER morgen og aften hele næste uge. Håbet er dog begrænset… Nå ja. This too shall pass.
Ego A Go Go 