Når hjælpen kommer som kaldet

Min krop løste mine problemer for mig i søndags. Den gav mig nemlig en hovedpine, der ikke lignede noget andet, jeg har prøvet før. Jeg blev seriøst bange. Det føltes, som om nogen havde basket til højre side af hovedet med et baseballbat. Hvilket selvfølgelig gjorde det fuldstændig umuligt at arbejde. Så efter at have ligget i sengen og haft åndenød over situationen, slæbte jeg mig op og tvang mig selv til at kigge på computerskærmen, forberedt på at måtte proppe fuldtidsarbejdsdage ind efter skolen resten af ugen og glemme alt om søvn, men se! Pludselig gik det op for mig, at min kalender stadig var organiseret efter planen om at tage til Barcelona på fredag og dermed holde fri i tre dage. Da jeg besluttede mig for at blive hjemme, havde jeg så åbenbart bare rykket arbejdet op og fyldt ud i stedet for at fordele mere jævnt. Så nu er der faktisk sådan nogenlunde styr på det…

Og så har jeg bestemt mig for at holde skolefri på fredag. Vi skal have anden del af en forelæsning, der begyndte i går, og det var den første dag, jeg gik fra skolen uden at føle, at jeg havde lært noget af “værdi”. Det er svært at forklare – det var såmænd interessant nok, og egentlig også relevant nok for os (ellers er der jo en hel del, hvor man tænker, at de bare har sat os sammen med tv-produktion, fordi de ikke lige har kunnet finde på noget bedre til os – uddannelsen er jo ny), men det gav mig bare ikke noget. Og eftersom de fra dag 1 har råbt op om “eget ansvar” og standardsvaret på alle spørgsmål er, at det må vi selv finde ud af og tage ansvar for, så jeg har bestemt mig for at tage eget ansvar og blive hjemme og arbejde og slappe lidt af i weekenden og nøjes med noter fra mine klassekammerater. Og den beslutning er jeg fantastisk godt tilfreds med.

Ellers har vi haft klipning på skemaet denne uge – endelig! Og her føler jeg, at tre dage er aaalt for lidt. Så jeg er ved at downloade en prøveversion af programmet netop nu (og håber og beder til, at det kan køre nogenlunde på min nuværende computer, selv om den egentlig ikke er “godkendt”), og så vil jeg sætte mig i weekenden og kigge på tutorials og lege lidt for forhåbentlig at blive mere fortrolig med det på den måde. Min store ulempe er, at jeg har virkelig svært ved at lære at bruge programmer på den måde – jeg lærer det først, når jeg bruger det, og med det mener jeg når jeg bruger det til noget, der har et decideret formål. Men det kommer sikkert tids nok! Jeg har allerede masser af planer om både praktik og eksamensarbejde… Hvis bare halvdelen bliver til noget, bliver jeg overlykkelig 🙂

I øvrigt har jeg taget mig tid til træningen, og det er utroligt, hvilken forskel det gør. I mandags nåede jeg lidt styrketræning på egen hånd (de der chins SKAL bare lykkes før eller siden), før jeg tog en billet til basjympa. Jeg var SÅ træt, så et helt træningspas på egen hånd havde jeg simpelthen ikke disciplin til. Og det var godt! For det viste sig at være et af de bedste pas, jeg har været til – lederen var ny i Stockholm og kom fra Göteborg, og passet var supersjovt – bl.a. var der blandet bollywooddans og lidt cancan-agtige trin ind i det, og jeg morede mig som et lille barn i tivoli. Det var SÅ rart at slippe hæmningerne og bare lege 🙂

Og i dag er jeg så startet på Endomondos “bliv hurtigere på 10 km”-program igen – sidst blev jeg afbrudt af ridelejr + at funktionen stadig var i beta, hvilket bl.a. betød, at ud over at man ikke kunne flytte træningsdage, kunne man heller ikke køre programmet i mobilen, og så var der altså ikke meget fidus i det, hvis man selv skulle have det hele i hovedet og holde øje med afstand/hastighed/tid på pulsuret. Men nu virker det, så op på hesten igen, og jeg lagde ud med 10 200-meters intervaller med 200 meter jogging imellem. Alt i alt kom jeg lige knap fire gange rundt om øen og var godt brugt bagefter. I bad, ned til sushien, hjem til Karoline og passe katte bevæbnet med den bærbare og et par afsnit Grey’s Anatomy. Perfekt alene-hjemme-aften.

For ja, Ola er i Barcelona og kører sit første “rigtige” racerløb i weekenden – i hvert fald det første på så højt niveau. 24 timers løb med et tysk team, og jeg ville så gerne have delt oplevelsen med ham, men det gik bare ikke – så jeg må heppe hjemmefra. Så planen er at arbejde så meget som muligt på fredag og så sove læææænge lørdag og forhåbentlig være vågen natten til søndag, så jeg ikke går glip af noget. Heldigvis er der også Nascar samme nat, så bevæbnet med det og strikketøjet burde det nok kunne lade sig gøre at holde sig vågen 🙂

This too shall pass

Ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive, men syntes, det var på tide med en opdatering. Dramaturgi-blokken passede mig ganske rigtigt bedre – masser af filmanalyse, og jeg har sendt mange kærlige tanker til min far for alt, hvad jeg har lært som lille om, hvordan film og tv fungerer – og for at have set en frygtelig masse gode film i alle mulige genrer. I næste uge skal vi have det sidste modul, som handler om at lære at kende det program, vi skal klippe i.

Det slog mig i dag, mens jeg var i gang med noget helt andet, at den store forskel på denne uddannelse og de andre, jeg har startet på, er, at jeg her har fokus på “efter”. Jeg vil det, der kommer efter uddannelsen. Tidligere har jeg ikke rigtig vidst, hvad pokker jeg egentlig ville bagefter, og så er det svært at holde ud, når det hele ikke er rosenrødt. Denne gang tror jeg på, at jeg nok skal blive færdig – for jeg vil som sagt det, der kommer bagefter. Jeg ved ikke præcis, hvad det bliver, men det gør ikke så meget. Jeg er på vej i den rigtige retning.

Med det sagt håber jeg alligevel, at livet snart falder lidt til ro. Jeg kan ikke rigtig holde til det her tempo – jeg arbejder om morgenen, før jeg tager af sted, og igen om aftenen, når jeg kommer hjem. Dvs jeg laver ikke andet end at sove, spise, gå i skole og arbejde. Det holder ikke i længden. Så i dag fik jeg ikke lavet et hak. Eller jo, jeg fik gjort rent og vasket tøj og handlet og lavet mad og havde en hyggelig aften med nogle veninder, men jeg har hverken fået arbejdet eller trænet, hvilket jeg ellers havde tænkt mig. Og nu sidder jeg her og kan ikke finde ud af at gå i seng, for jeg kan ikke finde ud af at slappe af, når jeg ved, at jeg skal nå en hel masse i morgen og skal arbejde fra morgen til sen aften. Har det dårligt med ikke at få trænet, men kan ikke få det til at hænge sammen for tiden. Ville gerne stå tidligt op om morgenen og løbe, men det er trods alt begrænset, HVOR tidligt jeg kan stå op, eftersom jeg jo også arbejder. I morgen havde jeg tænkt mig at prøvecykle ruten til skolen, men jeg må nok hellere indse, at det er smartere at knokle igennem og måske få så meget styr på det forbandede arbejde, at jeg ikke behøver at arbejde HVER morgen og aften hele næste uge. Håbet er dog begrænset… Nå ja. This too shall pass.