Og lige nu går det godt på træningsfronten 🙂 Var til 30 minutters “muskel” efterfulgt af 20 minutters “power core” i går, og det var skønt at være tilbage igen. Havde en superinspirerende og stærk pige foran mig, hvilket bestemt ikke gjorde det værre – jeg kunne ikke helt følge med i hendes tempo, når vi havde samme vægt, men det var en god gulerod at forsøge! “Muskel”-delen var ret crossfitinspireret med forskellige øvelser og “så mange repetitioner som muligt” i omgange (i stedet for så mange omgange som muligt med fast antal repetitioner). En af de sidste omgange bestod af knæbøjninger (uden vægt) og en eller anden anden øvelse, som jeg har glemt, men i hvert fald nåede jeg op på 128 knæbøjninger fordelt på fire omgange. Det siger ikke nogen noget, for jeg kan ikke huske, hvor lang tid vi havde, men jeg skriver det her for min egen skyld, så jeg kan huske det og sammenligne til næste gang 😉 Var lidt forsigtig af hensyn til knæene (og var taknemmelig for, at vi ikke lavede deciderede knæbøjninger med vægt), men hurra, de gjorde ikke ondt! Så næste gang skal jeg nok komme op på over 128…
I dag har jeg träningsvärk i mavemusklerne, og så fik de sig lige en omgang mere til poweryoga. Hvor har jeg savnet det! I dag var der ekstra udfordring i form af at hoppe ud til plankan i stedet for at gå ud til stående hund, og whoohoo, jeg kunne! Hele vejen igennem 🙂 Jeg bliver så glad, når jeg opdager de der små forandringer. I lørdags til Body Balance var jeg såååå tæt på at kunne løfte min egen kropsvægt op og “stå” på armene – I will get there!
I morgen venter en løbetur, som jeg ikke nåede i dag, og så håber jeg på at nå en til fredag morgen, inden jeg tager til Sälen og holder påskeferie 🙂
Det lykkedes mig at blive færdig med arbejdet til tiden og komme af sted på min løbetur. Det blev dog ikke til to omgange rundt om Kungsholmen, for det var blevet alt for langt, og jeg havde ondt i knæene (det der begynder at bekymre mig). Så jeg satsede på 15 kilometer, og det gik med nød og næppe. Jeg syntes, det var langt, og jeg var godt slidt og på grænsen til krampe, da jeg nåede de 15 kilometer. Men jeg gjorde det! Og nu et par timer senere føles det bedre. Det gik slet ikke nær så let som min sidste lange tur, men en stor del af det kan nok forklares med for lidt søvn og muligvis lidt for lidt brændstof i maven.
Det bekymrer mig dog som sagt lidt, at det er begyndt at gøre ondt – jeg har ellers været smertefri ret længe nu (i hvert fald så længe jeg har holdt mig til at løbe hver anden dag), og smerten føles desuden anderledes end den, jeg er “vant” til. Men det går over, når jeg kommer ind, så så længe det gør det, og jeg fortsætter med at øge distancen relativt langsomt (+1 km om ugen), bør det vel gå.
Jeg tror dog, at jeg allerede nu kan sige, at jeg ikke kommer til at løbe halvmaraton igen. Det er simpelthen for langt og tager for lang tid. 10 kilometer passer mig bedre, det kan jeg overskue – og for mig føles det stadig langt.
I øvrigt består dagens udfordring i at glemme at have hørt min veninde fortælle om sin veninde, der løb halvmaraton på to timer og 20 minutter uden egentlig at have trænet til det og uden at have løbet længere end 14,2 kilometer før. Jeg bliver glad, hvis jeg klarer det på den tid, og jeg synes egentlig, jeg har lagt ret meget tid og energi i projektet. Det er stadig svært at håndtere, at løb falder så mange andre så meget mere naturligt. Mantraet lyder: Jeg gør det her for min skyld, fordi det (oftest) gør mig glad og lader mig spise næsten, som jeg har lyst til, og ikke for at jagte uopnåelige resultater.
I morgen vil jeg prøve at komme ned til træningscenteret, hvor jeg ikke har sat min fod i næsten en måned, for at gå til et kombineret styrketrænings- og power core-pas. Men først har jeg tænkt mig at få en ordentlig nats søvn!
Oppe 5.30 for at komme i gang med arbejdet i håb om at finde tid og overskud til at tage den lange løbetur, der af forskellige årsager (nok mest dovenskab) ikke blev til noget i går. Føler mig ekstremt rastløs i dag, har en mærkelig form for sommerfugle i maven for derefter at føle mig skuffet, når jeg indser, at der ikke er nogen grund til at have sommerfugle i maven… Jeg trænger vist til, at der skal ske noget!
Okay, jeg skal stadig arbejde, men det er alligevel weekend! Et lidt lavere tempo, lidt friere tider og så meget nydelse som muligt. Startede med at tage ugens første løbetur i går eftermiddags, mens solen stadig skinnede. Troede träningsvärken (har stadig ikke fundet et godt ord for det på dansk) fra Blogger Boot Camp var væk, men efter cirka en kilometer kom den tilbage for fuld skrue – læggene krympede sig sammen og gjorde helt klart opmærksom på, at det altså var det her, de var blevet sure over sidst 😉 Jeg fortsatte dog ufortrødent og tog min 6,5 kilometers rute i et for mig faktisk fint tempo, og så var det bare så skønt at være ude i solen.
Fulgte turen op med hentemad fra den lokale indiske restaurant (om nom nom), en god film og Ben & Jerrys. Friday complete!
I dag har jeg varmet op med F1-kvalifikationen (har jeg sagt, at Vettel rules?), og nu skal jeg arbejde en times tid, inden jeg skal ind til byen og træne med en veninde, der har uddannet sig til Body Balance-instruktør. Det er en dejlig form for træning, og i dag bliver det nok ekstra rart at strække lidt igennem og teste balancen. Har iført mig Reebok-tightsene fra goodiebag’en og Blogger Boot Camp-toppen, og jeg elsker begge dele allerede.
Efter det er jeg forhåbentlig klar til en laaaang løbetur i morgen efter F1-løbet – har planer om at prøve at tage to omgange rundt om Kungsholmen hvilket burde give cirka 15-16 kilometer (og mental træning i det der med to omgange på samme rute). Håber vejret holder!
Oh, og så har jeg strikket min bluse færdig:
Den er lavet i det lækreste bomuldsgarn med mælkefibre og bliver rigtig god at have på til sommer. Er selvfølgelig straks gået i gang med næste projekt – havde egentlig bestemt mig for en uldbluse med hulmønster eller et sjal i Delight, men det blev lidt sent i går, så hjernen ville ikke rigtig være med til noget alt for kompliceret – derfor blev det et dejligt hjernedødt sjal i Kauni, et ret kradsende uldgarn – det er noget af en forskel at gå fra det bløde bløde bomuldsgarn til noget, der ustrikket nærmest føles som ståluld 😉 Men det bliver pænt, tror jeg, og perfekt at have at smide over skuldrene, når det bliver koldt.
Jeg begynder så småt at kunne bevæge mig normalt igen, gudskelov. Brugte tiden på at næsten strikke min trøje færdig i går aftes – jeg tror, den ender med at blive helt færdig, før denne aften er omme. Det har været godt med lidt mental genopladning.
I dag kom effekten af at have løbet Två Sjöar Runt i søndags så også – lysten til at løbe flere løb! Hvis jeg fik det, som jeg ville, ville mine planer for sommeren se ud som følger:
De fedmarkerede er dem, jeg allerede er tilmeldt til. Der er alt for mange spændende løb, og jeg kan jo nok ikke deltage i dem alle, men jeg ville søreme gerne!
Derudover har jeg tilmeldt mig en løbeworkshop med Runday, som stod for stafetten i lørdags. Jeg håber, det bliver godt, og at man ikke bliver helt lige så smadret, som jeg har været efter denne weekend, eftersom den kommer til at ligge midt mellem SpringCross og Kungsholmen Runt 😉
Jeg tror stadig ikke helt min hjerne har forstået, hvad jeg egentlig har lavet den her weekend, men min krop har helt sikkert fattet det!
Blogger Boot Camp 2013 stod på skemaet i går – sikke en oplevelse! 130 træningsfrelste mennesker (99% piger) samlet på SATS ved Hötorget til en hel dags træning. Dér ventede en overdrevet lækker goodiebag med træningstøj fra Reebok, Casall og Röhnisch (jeg eeeelsker Röhnisch), brød og chokolade fra Fazer, håndklæde fra SATS og meget, meget mere. Fik i løbet af dagen også en lækker (pink! whoohoo!) trænings-bh fra Stay in Place – og den holder, hvad den lover, så den kunne godt gå hen at blive en ny løbefavorit. Derefter så mit skema så ud som følger:
8.00-9.00: Workshop i barfodsløb med Löplabbet – supergodt og meget hårdere, end jeg havde regnet med. Vi fik udleveret forskellige slags sko – jeg nappede et par New Balance Minimus Zero – og så var der ellers løbeøvelser i en lille times tid. Der var MANGE tunge hop frem og tilbage, og desuden var airconditionen ikke kommet i gang endnu, så pyh hvor jeg svedte. Der var ikke umiddelbart så meget nyt i noget af det for mig, men det var helt klart god træning – og ikke mindst sjovt!
9.15-10.15: Løb med Runday – Her gik turen udenfor, dejligt med frisk luft og solskin! Først joggede vi ned til Humlegården, hvor vi fik nogle løbeteknikøvelser (heldigvis ikke så mange gengangere – og nu i egne løbesko, så mine lægge ikke døde helt!), og så løb vi stafet op og ned ad en let bakke i hold på tre personer. Kanongod måde at gøre det på, når alle har forskellige forudsætninger, og skøn stemning!
11.00-12.00: Spinning med Jessica Clarén – dejlig spinningtime, hvor fokus gik på at køre efter egne forudsætninger. Passede mig fint, eftersom jeg jo normalt ikke er så meget til “almindelig” spinning, hvor det føles, som om man bare skal køre livet af sig selv til enhver pris (derfor foretrækker jeg puls-spinning, hvor der er lidt mere styr på det…). Her var oplægget lang opvarmning og så en “trappe” med 2 minutters “langdistancetempo” (75% af max), så 2 minutter på mælkesyretærsklen og så 2 minutter med næsten fuld skrue og høj puls. Derefter forfra igen men kun 1 minut af hver og til sidst 30 sekunder. To omgange. Det var helt perfekt og igen skønt at kunne arbejde efter egne forudsætninger.
Frokostpause med lækker mad fra Fazer og juice i OralB’s juicebar – om nom nom!
13.15-14.15: Skulle have været dans med Cecilia Ehrling, men eftersom jeg i forvejen er totalt håbløs til dans og desuden havde fået ondt i en ankel, valgte jeg at tage en ekstra lang frokostpause og gå til forelæsning med Lovisa Sandström, som driver Sveriges største træningsblog, Lofsan. Nu er min blog jo nærmest hemmelig, og jeg har absolut ingen ambitioner om, at “seertallene” skal vokse, så det var måske ikke sååå relevant for mig, men det var alligevel interessant at høre om den verden, og hvordan det er at leve af at blogge.
14.30-15.30: “Dynamiska rörelsemönster”, igen med Jessica Clarén – her troede jeg, at jeg skulle til noget flex eller poweryoga-lignende noget, men der tog jeg fejl! Det viste sig snarere at være styrketræning og involverede både løse vægte (5 + 10 kilo) og vægtstænger. Det er nok noget, der kræver mere end én gang, før teknikken rigtig er der, men det var helt klart sjovt. Desværre begyndte mine knæ for alvor at sige fra her, men jeg fortsatte ufortrødent.
16.00-17.00: Soma med Cecilia Gustafsson – heller ikke her havde jeg en anelse om, hvad der ventede mig, men det viste sig at være rigtig god træning. Sådan lidt a la en meget intensiv gang poweryoga. Desværre sagde mine knæ fuldstændig op efter et kvarters tid, og da der blev ved med at dukke knæbøjninger op i diverse varianter, endte jeg med at måtte opgive efter cirka 30 minutter. Voldsomt irriterende, men jeg turde ikke fortsætte, så ondt som det gjorde. Dog var Cecilia ekstremt inspirerende at se på – jeg vil også kunne sidde på hug, sætte hænderne i gulvet og løfte resten af kroppen op! Det er mit nye mål her i livet… og hvis man så får hendes krop af det, er det bare en ekstra bonus 😉
Nå, men til gengæld nåede jeg så at komme i bad og tage pænt tøj på, før de 100 andre piger kom ind i omklædningsrummet 😉 Aftenen sluttede med dejlig middag af Årets kok i Sverige 2011, prisuddelinger, standup og hyggesnak, og så var vi vist også grydeklare!
Fantastisk dag og fantastisk arrangeret af Sofy (som også arrangerede den skønne, skønne weekend i Ramundberget), Mela og Terese. Jeg glæder mig allerede til næste år, også selv om jeg i dag knap nok kan bevæge mig uden at udstøde lyde, der mest minder om noget fra et fortidsdyr.
Og ja, med det i kroppen havde jeg jo så lokket Pernille, der naturligvis også var med i går, til at sammen løbe (lunte…) Två Sjöar Runt i dag. 5,7 kilometer – Pernille havde gudskelov overbevist mig om, at jeg IKKE ville løbe de 11,2, der ellers også var mulighed for. Men det gik faktisk bedre end forventet – vi landede på ca 6.20-tempo, hvor vi ellers havde satset på 7, og det føltes aldrig umuligt eller uoverskueligt, bare hyggeligt – omend temmelig tungt! Overvejede på et tidspunkt, om mine ben var blevet skiftet ud med en elefants, for det føltes sådan, hver gang jeg satte foden i jorden. Men når jeg så også tænker på, at 6.20-tempo for ikke SÅ længe siden var standardtempo på en dag med gode forudsætninger, bliver jeg faktisk ret stolt af mig selv. For et år siden havde jeg heller ikke klaret dagen i går på samme måde – nu kunne jeg faktisk TRÆNE igennem det hele (indtil knæene sagde stop, men det var ikke konditionen eller musklernes skyld) og virkelig gøre mit bedste uden at være bange for at dø helt halvvejs igennem. Desuden fik jeg talt med en masse nye mennesker. Well done me!
Det ene knæ vil så stadig ikke være med, og jeg ved ikke helt, hvad der er galt med det, men nu får det nok uanset en pause på et par dage. Kombinationen af ondt i knæet og grym träningsvärk gør så (desværre) også, at jeg ikke kommer til skøjtning i aften. Det er noget skidt, men jeg må prøve at indhente det forsømte næste gang – som så alligevel først er om to uger, så så kan jeg tage den derfra og prioritere det og gøre mit bedste de syv gange, der er tilbage!
Dejlig, dejlig løbetur i dag. Havde en effektiv dag og valgte så løbningen frem for yogaen og styrketræningen for at få bedre styr på morgendagens program. Det viste sig at være en god beslutning! Kom ud lige i skumringen og løb over Västerbron, langs vandet på Södermalm, videre ind over Gamla Stan og så den gode gamle Kungsholmen runt-rute. Det hele var så smukt, og løbningen gik nærmest af sig selv. Fik godt nok noget ondt i knæene cirka halvvejs, men det er hurtigt glemt her bagefter.
13,5 kilometer fik jeg skrabet sammen i 6:15-tempo, så halvmaratonen begynder at føles overkommelig. Jeg kunne sagtens være fortsat længere i dag, hvis bare ruten havde været længere (og det ikke havde været HELT så sent)… Må finde en måde at udvide den yderligere på, eller også må jeg til at tage tunnelbanen et stykke ud og løbe hjem eller noget.
Nu hygger jeg mig med VM i kunstskøjteløb – det er “desværre” i Canada i år, så det er midt om natten hele vejen. Får derfor nok ikke set så meget ud over herrernes korte, som er i gang nu. I øvrigt byder weekenden nemlig på besøg fra i morgen, O’s fødselsdag fredag, Blogger Boot Camp lørdag, Två Sjöar Runt (5,7 km løb) søndag – plus Formel 1, Nascar og første gang til skøjtekurset på søndag.
Eller en weekend i hvert fald. En god en af slagsen. Det gik helt ad h til i fredags, så kom aldrig ud at løbe, og set i bakspejlet var det nok rigtig skidt. Nå, men den dag glemmer vi nu – ny uge, nye muligheder! Fik løbet en dejlig lang tur i lørdags (12 km for første gang i år – og det gik hurtigere end forventet og planlagt – med andre ord begynder jeg at tro på, at jeg nok skal klare halvmaran på under maxtiden), og i øvrigt stod den på hyggeligt selskab, afslapning, strikning (balsam for sjælen), masser af motorsport (yey, Carl Edwards! Backflip!) og kun en lille smule arbejde.
I morgen skal jeg have en frisure igen og på torsdag har jeg booket møde med min kære coach, så hun måske kan udrydde nogle hjernespøgelser for mig og hjælpe mig lidt videre, så jeg ikke ryger i sådan nogle huller som i fredags. Det håber jeg i hvert fald. Trænger til at have en plan og følge den, tror jeg! Det her med bare at sidde fast midtimellem en masse forskellige muligheder uden at vide, hvilken vej man skal tage, kan jeg ikke holde til i al evighed i hvert fald.
Fredag drager vi en smuttur til Danmark for at fejre min fars fødselsdag. Det bliver sjovt at se de mange gamle venner af familien, dem har jeg jo ikke set i 100 år, eftersom jeg jo flyttede lidt langt væk hjemmefra.
Nå ja, og for at følge op på kurset i torsdags, kom der tre (!) personer, hvoraf en var et nyt ansigt (en tysker, der lærer dansk i Sverige – det er fandeme hardcore!). Det var drønsvært at få 90 minutter til at gå med kun tre personer, men næste gang er jeg forhåbentlig forberedt på det værste.
Afslutter med dagens temasang:
Det er sådan en dag i dag. Eller det blev sådan en dag i dag. Tog mod til mig og gjorde noget, jeg skulle have gjort for flere måneder siden, for kun at blive mindet om, hvorfor det hele er en dårlig ide, og hvorfor jeg ikke kommer ud af flækken med nogen af mine mange storstilede planer. Sommetider er det måske bare lettere at sidde herhjemme og drømme om, hvor dejligt der ku’ være (citat: TV2, “Monas solarium” – ville have lagt et link ind, men I må nøjes med et til teksten, som rammer meget godt i dag).
Nå, men det er fredag, og nu vil jeg tage en løbetur i solens sidste stråler og håbe på, at det kan vende humøret den rigtige vej igen.
Ego A Go Go 