Vente, vente, vente

Klokken 14 måtte vi forlade hotelværelset efter at have spist STOR og lang morgenmad og set lidt fjernsyn. Flyet går først kl 22… Men Ola har loungeadgang, så whoohoo – behagelige lænestole, gratis internet og fri adgang til sodavand, sandwich, chips, te, slik, you name it. Så her sidder jeg og hygger mig med strikketøjet 🙂

Havde en ret underholdende konversation med shuttlechaufføren på vejen fra hotellet – han spurgte som alle andre, om vi var fra Tyskland, og da Ola svarede Sverige, mente han, at det burde han have sagt sig selv (eftersom Ola er så høj) – men så kiggede han på mig og konstaterede, at jeg ikke så svensk ud, og at jeg garanteret ikke var fra Sverige LOL Ved ikke, om det er fordi jeg ikke er to meter lang og blondine, men jeg vælger at se det positivt 😉

Her i loungen får jeg også oplevelser – efter en af mine runder til tevandet blev jeg stoppet af en ældre amerikansk herre, der blot ville fortælle mig, at han syntes, det så så hyggeligt ud, når jeg strikkede, og hvem der havde lært mig det. De er nu rare, de amerikanere!

Oh the luxury!

Efter en dejlig dejlig morgenmad bestående af bl.a. belgiske vafler med blåbær og en ordentlig skål frugt (jeg begynder at have en slem længsel efter grønsager…) checkede vi ud og kørte mod Chicago.

Kørte først ind i byen, hvilket viste sig at blive en dyr fornøjelse, da en times parkering kostede 24 dollars! Men vi fik da set Millennium Park, og Chicago gav et rigtig godt indtryk. Vi vender gerne tilbage!

Derefter ud til hotellet, hvor vi blev opgraderet til et corner deluxe room på næstøverste etage, ikke dårligt! Ren luksus her, lige hvad jeg havde håbet på.

Eneste minus – lige ved siden af hotellet ligger der en stor outlet, og lige da jeg var begyndt at glæde mig til at fordrive de mange timer inden afgang i morgen med at shoppe lidt mere (Body Shop outlet!!), opdagede jeg, at stedet først åbner på torsdag… Dagnammit! Så det bliver en lang dag i morgen… Og terminalen virker ikke ligefrem inspirerende, så iPad’en er sat i stikkontakten, så der er egen underholdning inden flyet. Håber på et “rigtigt” fly med egen tv-skærm på vejen hjem – på vejen hertil havde de jo hyret et elendigt gammelt charterfly…

Nu afslapning deluxe og vinke farvel til USA og en fantastisk ferie!!

Race Day complete!

Trods et dødkedeligt race havde vi en fantastisk dag på banen i går. En perfekt afslutning på en perfekt ferie! Solen havde jeg heller ikke behøvet at bekymre mig om, for inden racet holdt vi os så meget som muligt i skyggen, og da racet startede, var det blevet overskyet – det var faktisk koldt! Sad og frøs i blæsten under racet, og de snakkede om rekordlave temperaturer for race day – lige omkring 20 grader.

Eneste minus – kort før vi forlod hotelværelset, skulle Ola lige flytte sin bærbare, og bang, så gjorde noget ondt i ryggen. Staklen var ret handicappet resten af dagen, så vi gik og gik for at holde det hele i gang (hvilket virkede). Nu til morgen har han det gudskelov lidt bedre, så forhåbentlig bliver turen hjem i morgen ikke et større mareridt end normalt for ham (flysæder er ikke lavet til folk på 1,93…).

I øvrigt har hotellet her været en af de mest positive oplevelser på rejsen – fantastisk personale! Jeg har sjældent følt mig så velkommen, og det er helt klart deres fortjeneste, at vi er endt med at spise her hver aften, fordi de var så sjove at snakke med. Kommer vi tilbage engang, vil vi helt sikkert bo her igen!

Udsigten fra vores pladser i går:

Nu går turen videre til Chicago for en sidste overnatning. Jeg tror, vi ender med at bo på hotel ved lufthavnen, for vi skal aflevere bilen derude i dag, og jeg må indrømme, at jeg snart ikke orker flere indtryk. At starte forfra med en ny by uden noget specifikt, vi gerne vil se, har jeg lige nu svært ved at finde overskud til… Så det kan være, at vi bare tager en nat i luksus, nyder den sidste dag i frihed og prøver at få så sen udcheckning som muligt i morgen, eftersom flyet først går i morgen aften.

NASCAR Day 1

Lang dag på banen i går, men whoohoo hvor var det fedt! Første indtryk er, at man kommer utrolig tæt på det hele, selv med de almindelig “general admission”-billetter vi havde i går. Tilskuerpladserne var for det meste åbne, og man kunne gå om bag ved pitten og kigge ind i garagerne. Fik ingen autograf, men så Edwards i undertøj, så det var det hele værd 😉

Så kvalifikation til Nationwide og Sprint Cup og købte mig et par Edwards-T-shirts, og sidst på eftermiddagen var det så tid til Nationwide-racet. Det var ikke overdrevet spændende, men det var fedt at høre lyden (i kvalifikationen kører de én ad gangen) og iagttage folk omkring os.

Alle på banen var ekstremt venlige og ønskede os en god dag (og sikkerhedskontroldamen var vildt fascineret af min taske ;-)) på en måde, så de faktisk virkede oprigtige. Nej, jeg glæder mig meget til i dag!

Eneste minus? Vi troede, det skulle være småkoldt og skyet i går, så vi kom af sted uden solcreme… Av, av. Av. Håber jeg overlever i dag – skal have købt en kasket og har nærmest taget bad i faktor 30, for i dag kan vi heller ikke flytte over i skyggen, som vi gjorde i går…

Amerikansk service når den er bedst

Så er vi ankommet i Indianapolis, og vi er supertilfredse med vores hotelvalg! Blev budt velkommen af Richard, der ville vide, hvor vi kom fra, og da Ola sagde, at jeg var fra Danmark, blev han fyr og flamme, for han og hans kollega Jason havde netop diskuteret, hvordan man bestiller “Danish” i Danmark. Så sådan gik det til, da jeg lærte en amerikaner at sige wienerbrød.

Efter at have dumpet taskerne på værelset gik vi ned for at få noget at spise, hvor vi blev mødt af kollega Jason og dagens GrandAm-race i tv. Og så blev der snakket racing! Der bor åbenbart et par kørere på hotellet, og Jason havde kontakter i branchen og havde blandt andet mødt Montoya (Ola blev kun en lille smule grøn af misundelse). Superhyggeligt, og faktisk også god mad, så det er nok ikke usandsynligt, at vi ender der igen en aften.

I morgen tager vi ud til banen og henter vores billetter til søndag samt ser Nationwide-racet. Og så skal jeg belejre udgangen fra pitområdet i tilfælde af, at Carl Edwards kommer forbi 😉

Back in the USSA?

Montreal bød på mange fine gensyn, men den overordnede følelse var alligevel, at det føltes virkelig underligt at være tilbage. Efter morgenmaden gik vi en tur ned i den gamle bydel, hvor jeg har løbet utallige løbeture – sjovt at se det om sommeren! På vejen tilbage købte vi et helt kilo maple syrup candy, og så gik vi op til tebutikken og købte grøn earl grey i den mest fantastiske kvalitet, jeg har smagt – I guder hvor har jeg ofte fortrudt, at jeg ikke havde mere med hjem sidst, så nu købte jeg et halvt kilo 😉

Efter en lille pause på hotellet kørte vi ud til F1-banen og løb den – endelig er det gjort, og jeg nød det i fulde drag. Spænede forbi Wall of Champions og sendte Vettel en venlig tanke 😉

Da vi kom tilbage, følte ingen af os rigtig for at begive os ud og lede efter restaurant, så i stedet gik jeg over i mit gamle lokale supermarked og købte lidt forskellig mad og frugt, som vi så spiste på hotelværelset. Superhyggeligt og tiltrængt med en lille mental pause – man kan godt mærke, at der efterhånden er mange indtryk at bearbejde.

I går drog vi så videre tilbage til USA. Frokosten bestod af tuna melt sandwiches på Dunkin’ Donuts (og ja, en donut til dessert – mm, donuts!), og vi følte os enormt amerikanske.

Ola havde konstateret, at Niagara Falls ville være et passende sted at stoppe på vejen, og så kunne vi jo også lige s det. Så det gjorde vi, og det er jeg glad for. Vi gjorde ikke noget af det rigtig turistede, men nøjedes med at gå rundt og se vandfaldene og fotografere en masse. Gik bag ved en Amish-familie med utallige børn, der var meget fascinerede af min iPhone…

Efter en mumsig burger med Jack Daniels-sovs tog vi tilbage til hotellet i Niagara Falls. Sov glimrende og er nu efter hotelmorgenmaden (der slet ikke var så slem, som Ola havde advaret mig om – der var både bananer og ikke alt for sød yoghurt!) på vej til Indianapolis. Vi har bestemt os for at køre hele vejen i dag og blive i Indianapolis i tre nætter for at få lidt mental ro og formentlig se Nationwide-racet i morgen. Lavede hotelreservationen om i morges og skiftede ved samme lejlighed hotel, så nu håber vi, at vi har fundet et godt et. Både det i New York og Montreal var rigtig gode, men der imellem har det været lidt kedeligere, men det har jo også kun været overnatninger på vejen.

Bonjour, Montréal!

Ja, så er jeg tilbage i Montreal! Vi ankom i går eftermiddags, og det føltes noget surrealistisk at køre ind i bekendt område efter at have tilbragt så mange dage i helt ukendte byer. Vi bor desuden lige i nærheden af min gamle lejlighed, hvor byggearbejdspladsen uden for “mit” vindue nu er forvandlet til en næsten færdig skyskraber!

Traskede direkte op til La Senza og købte undertøj (så var det ligesom gjort ;-)), og derefter spiste vi en enkel middag på en turistrestaurant – vi var trætte!

Turen hertil var rigtig fin – vi havde jo taget en omvej via New Hampshire, og der var meget smuk natur at se på vejen. Vi kørte desuden væk fra motorvejen og kom ind i små byer og så søer og bjerge mm. Efter et stop ved en turistinformation for at få et kort opdagede vi desuden, at vi befandt os lige i nærheden af Loudon og New Hampshire Motor Speedway, så der måtte vi selvfølgelig køre hen!

Der er altså noget med tomme racerbaner… Og flinke folk var der også, så vi kunne gå ind og op på tilskuerpladserne. Fed oplevelse og opvarmning til den ægte vare i Indianapolis på søndag 🙂

Slutter af med en lille billedbombe fra i går:

Morgenmad på ægte amerikansk diner – æg og bacon-burritos!

Skilt uden for turistinformationen… Gad vide, om det sidste er et reelt problem?

Den her nye nabo var der ikke, sidst jeg var her!!

Hello, New Hampshire!

Ja, nu er vi så i Manchester, New Hampshire! Men lad mig starte med at gøre historien om New York færdig. Vi endte nemlig på en superhyggelig italiensk restaurant, hvor jeg fik den bedste pizza, jeg har fået siden jeg var 12 og spiste pizza ved Gardasøen. Capizzi på 9th Avenue, go there! Billeder kommer…

Natten blev desværre lidt en søvnløs omgang, for nu er det jo blevet mandag, og som frygtet havde korrekturlæserne ikke fået besked om min ferie, så mobilen ringede 04.30 – to gange… Derefter en mail, som jeg så svarede på og bad om at blive ringet op lidt senere dansk tid 😉 men det var desværre slut med at sove efter det…

Ved 8.30-tiden fik jeg liv i Ola og slæbt ham ud til en løbetur i varmen og fugten – det var godt nok ekstremt, men vi fik slæbt os igennem fire kilometer, så nu har jeg logget en løbetur i New York!

Derefter pakkede vi sammen (efter et velfortjent brusebad!), hentede bilen og spiste “morgenmad” på en rigtig diner med fantastisk service. Derefter kørte vi lidt rundt for at se, om vi kunne få et glimt af Frihedsgudinden, hvilket vi desværre måtte opgive, men det var noget af en oplevelse at køre rundt på Manhattan. Jeg havde det fint på passagersædet…

Ud af New York City med kurs mod Woodbury Commons – og der blev shoppet amok!! Har ikke turdet tjekke kontoen, men jeg nærmer mig målet om at komme hjem med nok tøj til at klare mig det næste halvandet år uden flere indkøb. Og billigt var det, helt klart turen værd.

Da vi ikke orkede mere, vendte vi næsen mod New Hampshire, som vi af en eller anden årsag var enige om, at vi gerne ville til (trods advarsel fra en af ekspedienterne i outletten, der helt sikkert er kommet hjem med en fantastisk historie om de skøre svenskere, der vil til NH i stedet for NY!). Vi har set mange smukke og meget amerikanske steder på vejen, og indtil videre har vi da ikke fortrudt turen!

Jeg opfandt også en god leg i bilen – jeg samler på stater fra bilernes nummerplader! Målet er selvfølgelig at se alle 50, og indtil videre går det strygende – jeg er allerede over halvvejs 🙂

I morgen skal jeg besøge en stor garnbutik her i nærheden, og derefter kører vi til Montreal, hvor vi nok bliver 2-3 nætter og kigger på mine gamle holds 😉 Og løber F1-banen, hvilket jeg har glædet mig til læææænge!

Nye planer?

I dag gik det bedre med shoppingen, og der blev bragt mange poser hjem til hotelvärelset! Blandt andet nye sandaler fra Merrell, som jeg er sikker på, mine födder vil takke mig for i morgen. Derudover mere neglelak, et par läkre tröjer, et par Converse (jeg kunne ikke modstå prisen), Urban Decay Primer Potion & eyelinere, gummibånd til träning (så jeg kan lave chins og pullups nede i parken derhjemme) og en holder til iPhone at have på armen – for smarte her har selvfölgelig glemt pulsuret og mavebältet derhjemme 😦 Jeg der sådan havde glädet mig til at löbe på alle mulige märkelige steder, men nu kan jeg da i det mindste have telefonen med og logge på Endomondo.

På vejen hjem blev vi enige om at pröve at tjekke ud en dag tidligere og påbegynde roadtrippet i morgen i stedet for på tirsdag. Vi er for trätte i benene til at orke en hel dags vaden rundt mere, og der er så meget andet, vi også gerne vil nå uden for New York. Så vi lavede reservationen om, og nu er Ola nede ved biludlejningen for at höre, om vi kan hente bilen i morgen. Det lader så umiddelbart til, at det koster en formue (han ringede nu), så vi må se, hvad det ender med…

Uanset hvad tror jeg ikke, det er sidste gang, jeg er i New York. Jeg er meget positivt overrasket – jeg har aldrig väret superinteresseret i at tage herover og har fölt, at der er så mange andre steder, jeg hellere ville hen, men her er slet ikke lige så crowded og turistagtigt som frygtet, og jeg trives rigtig godt. Gläder mig til hver dag og synes, her er rart at gå rundt. Central Park er stadig favoritten. Så altså – ender det med, at vi “bliver nödt til” at blive her til tirsdag, gör det heller ikke så meget. Der er jo masser, vi ikke har set eller gjort, så det er ikke ligefrem et problem at få tiden til at gå.

Første dag i New York

… startede selvfølgelig med, at vi vågnede 05.30 og ikke kunne falde i søvn igen! Så fjernsyn og lyttede til maven, der knurrede. Ved 8.30-tiden fik vi snøvlet os sammen og gik ned til “morgenmaden” – jeg vidste på forhånd, at den kun bestod af gratis muffins, te og kaffe, men blev positivt overrasket, for det var nogle Iækre, lækre muffins! Så sådan en i maven og så ud på eventyr.

Vi gik først mod Times Square, som ikke var nær så imponerende som vi havde regnet med. Der var lidt vejarbejde og slet ikke så mange mennesker og biler, som jeg havde troet og frygtet. Kan skyldes tidspunktet og varmen – vi er her nemlig midt i en voldsom hedebølge, så temperaturen lå på næsten 30 allerede om morgenen og steg senere til 32 – med høj luftfugtighed.

Vi traskede videre mod Central Park, som blev endnu en positiv overraskelse – dér fandt vi newyorkerne i færd med alt fra softball (som vi kiggede på længe) og fægtning til ballet og tai chi. Jo, jo, små piger i fuld balletudrustning inklusive tylskørter og tåspidssko.

Til sidst gik vi op til dagens højdepunkt for mig – Strawberry Fields med Imagine-pladsen, utrolig smukt og fredfyldt sted. Tværs over gaden ligger The Dakota Building, hvor Lennon boede og blev skudt – så den gik vi også forbi, selv om det føltes lidt makabert.

Efter frokost på Pret a Manger (vi blev vel i det britiske…) stod resten af dagen i shoppingens tegn. Jeg fandt dog ikke nær så meget, som jeg havde forventet (og havde ikke rigtig energi til at prøve ting pga varmen), men et par løbeshorts og en træningstop fra Gap samt en flaske neglelak (OPI Tiffany Case liquid sand) kom med hjem. Jeg sætter min lid til outletten på tirsdag og i værste fald Montreal, hvor jeg ved, hvor jeg skal gå hen 😉 Ola fik dog købt nogle tiltrængte t-shirts og trøjer.

Ved 17.30-tiden var vi helt smadrede og tog et par timers pause med benene op på hotellet. Derefter en rigtig lækker burger på nærmeste ikke alt for fancy restaurant, og så hjem og kollapse.

I dag fortsætter shoppingen – blandt andet skal vi besøge Lion Brand Yarns, så jeg kan gøre samlingen derhjemme endnu større! Og så skal vi forbi New Balance, hvor jeg håber på at finde nye løbesko og måske også et par terrænsko? Jagten er også gået ind på et par nye sandaler, der er gode at gå i – jeg sætter hele min lid til Merrell her.

Vejret bliver forhåbentlig en anelse køligere – det regnede lidt i går og blæsten føltes en lillebitte smule mindre varm, så forhåbentlig har de ret i, at i går var hedebølgens sidste dag.