Det har været en laaaang dag! Startede med et par timers arbejde i morges efterfulgt af en meget lang bustur til skolen. Jeg må se at finde ud af, om jeg tør cykle, for det føles lidt overdrevet at skulle hjemmefra en time og et kvarter før for at være fremme til tiden.
Anyhoo, faldt i snak med en pige i elevatoren (ligesom sidst), og så var dagen i gang. En masse praktisk information (blandt andet om alarmen om natten, for det var åbenbart ikke usædvanligt, at folk blev der hele natten for at arbejde…) og præsentationer af nogle af lærerne. Det lover umiddelbart godt – især kunne jeg godt lide ham, der skal forelæse om bl.a. dramaturgi. Han sagde, at man skal være “teammenneske, men ikke flokdyr” – og det syntes jeg egentlig ramte mig meget godt 😉 I øvrigt har vi flere gange fået at vide, hvor eftertragtede vi kommer til at blive på arbejdsmarkedet, og at der i den grad er brug for folk med den kompetence, vi ender med at have.
Jeg var også glad for at se pigen, jeg mødte til optagelsesprøven – så var der da ét kendt ansigt 😉 I øvrigt består klassen af flest fyre, og jeg hører umiddelbart til i den tunge ende af aldersskalaen. Mange af dagens præsentationer indeholdt information om, hvilken linje personen havde gået i gymnasiet, og hvor mange søskende vedkommende havde. Den slags bliver sjovt nok mindre vigtigt med alderen… Følte mig lidt gammel, men var glad for at have en anden voksen at tale med i form af Tove, der er fyldt 40, er uddannet kunstner og mor til tre.
Vi nåede igennem cirka halvdelen af folks præsentationsfilm – jeg endte med at lægge ud, for så kunne jeg slappe af resten af tiden uden præstationsangst 😉 Der er en del rigtig dygtige folk i klassen, så jeg var glad for, at min film i hvert fald ikke var den “dårligste”.
Derefter gik turen til Filmhuset, hvor vi var publikum til optagelsen af “Nugammalt” med Filip og Fredrik. Ikke lige et program efter min smag, og jeg er jo nærmest vokset op i et tv-studie, så jeg må indrømme, at jeg her kedede mig lidt, men, men, om ikke andet er det sikkert godt at have noget at tale med de andre om i morgen.
I morgen står den på forelæsning med elever fra produktionsselskabet ART89 og produceren fra Lyxfällan, hvilket sikkert bliver interessant. Dog er der en lille stemme i mig, der siger, at hvis det er den slags tv (Filip & Fredrik og/eller Lyxfällan), jeg ender med at skulle arbejde med, kommer jeg nok til at føle, at jeg har solgt min sjæl. SÅ tv-liderlig er jeg ikke… Men der er jo mange muligheder, og jeg vil gøre mit yderste for at finde verdens bedste praktikplads, hvor de laver noget, jeg føler, jeg kan stå inde for.
Nu vil jeg hoppe i seng og sove fem kvarter i timen, for i morgen venter en ny, spændende dag! Forkølelsen er også ved at lægge sig, så med lidt held kan der måske endda blive tid til en lille løbetur 🙂
Ego A Go Go 