Pyyyh…

Mm, dagens træning overstået. Det gik godt! Tirsdags-crossfit på skemaet efterfulgt af en løbetur, da jeg ikke kunne tage mig sammen tidligere i dag og ikke havde lyst til at gå i bad to gange. Så jeg tog løbetøjet med til træningscenteret, skiftede efter crossfit’en og løb derfra.

Der er kommet en ny crossfit-instruktør, og jeg kan ikke helt bestemme mig for, hvad jeg synes. Det er ikke mördar-crossfit længere. Hvilket er fint nok, når man så planlægger en løbetur bagefter, men jeg savner den der følelse af total udmattelse. Så er det godt, at de til gengæld har fået “Fitness express” om onsdagen – det lyder som noget med spandex i glade farver, men det er klart den hårdeste træning, jeg længe har været med til.

I sidste uge lavede jeg fejlen at tro, at “Fitness Express” var nemt, så jeg løb fem kilometer om formiddagen. Det skulle jeg ikke have gjort. Så i denne uge blev det løbning i dag.

Og ih, hvor gik det godt. Sneen er næsten forsvundet, og selv om jeg fik våde fødder af resterne, var det bare så rart at mærke, at det VAR sneen, der gjorde det besværligt før. For nu kunne jeg, på trods af 45 minutters crossfit inden, sagtens løbe fartlek og holde tiderne i løbeprogrammet. Det blev i alt til syv kilometer i 6:00-tempo, og det føltes aldrig, som om jeg var ved at dø. Skønt!

I morgen skal jeg forsøge at overleve “Fitness Express” igen. Og så skal jeg vise ham træneren, at han tog fejl, da han sidste gang var skeptisk over for mit valg af 3-kilos vægtene, for jeg klarede det hele med dem sidst, og i morgen har jeg planer om at prøve med 4 kilo…

Svømmeteknik

… havde jeg om ikke i mig selv, så i hvert fald rundt om håndleddet i dag! Fik prøvet min julegave, Garmin 910XT, af i svømmebassinet, og det virkede langt bedre, end jeg havde forventet! Jeg indstillede banelængden, og så kørte det ellers bare derudaf. Og da jeg kom hjem, opdagede jeg, at den endda vidste, hvilke baner jeg svømmede brystsvømning, rygsvømning og crawl i. Imponerende! Ikke mindst med tanke på, at jeg svømmede flere baner uden brug af armene, og alligevel vidste uret, at jeg havde ligget på ryggen 🙂

I øvrigt nøjes jeg med at konstatere, at hvis man måtte svømme Vansbro med snorkel eller kunne svømme det hele på ryggen, ville jeg ikke være langt fra at kunne klare det – men som det er nu, kommer jeg nok aldrig til at kunne stille op – om ikke andet fordi jeg vil få panik alene ved tanken om at skulle svømme en kilometer uden at kunne bunde.

Langt & langsomt

I dag bestemte jeg mig for at løbe ti kilometer bare for at se, om jeg stadig kunne. Jeg tror ikke, jeg har løbet så langt, siden jeg blev syg i starten af november, og eftersom det har været så pokkers hårdt at løbe, trængte jeg til at skrue forventningerne lidt ned og bare nyde det.

Så det gjorde jeg – jeg satsede på at løbe de første fem kilometer i 6:12-tempo, så det passede med dagens tur i mit løbeprogram. Det blev så 6:13, men okay da 😉 Så gik jeg et minut eller to, og så løb jeg resten med målsætningen om, at alt under 6:30 er godkendt. Jeg endte på 6:21, og det føltes behageligt hele vejen. Hvor har jeg savnet mine lange ture. Jeg er godt nok stadig noget nervøs for SpringCross (12 km terræn) og halvmaraton, men der er jo nogle måneder tilbage – og jeg satser hårdt på, at alt bliver bedre, når sneen forsvinder.

I øvrigt er her bare nedtælling til på fredag, hvor vi tager til Ramundberget igen. Glæder mig som et lille barn til en lang, afslappende weekend alene med O i skøn natur. Så skal der rigtig hygges igennem med eftermiddagsbulle og kakao og god mad og masser af skiløb 🙂

Kursus booket :-)

Og så fik jeg svar fra skøjteklubben og har nu booket et otte ugers kursus med start i marts 🙂 Det bliver fantastisk at have en rigtig træner, og det lød umiddelbart som en god blanding af rene begyndere og folk, der kan mere end mig, så der er nogle at se op til 🙂

Vinterløbning

Det var tungt at løbe igen i dag – selv efter en hviledag i går. I går skrev jeg jo, at jeg giver kulden og underlaget skylden, men i dag blev jeg alligevel lidt bekymret over, hvad pokker der foregår – hvorfor går det pludselig så langsomt, og hvorfor er det pludselig så hårdt? Okay, jeg har ikke løbet lige så lange ture som normalt i november og december, men jeg har da trods alt løbet og også trænet på andre måder. Har taget et par kilo på igen i jul og bliver pludselig paranoid over det og tror, at det er derfor. De der hjernespøgelser er vist ikke helt døde endnu – det irriterer mig lidt, at jeg tilsyneladende har en racerkørers indstilling til min træning – det er enten fuld gas eller fuld bremse. Men lige nu er det fuld gas, og så er det nu meget rart, når instruktøren under stationscrossfit’en kommer forbi og bare konstaterer “det her har du vist prøvet før” 😉

I øvrigt faldt jeg her til aften over et gammelt billede fra et ridekursus og fik de vildeste abstinenser. Er jo blevet lovet et kursus sammen med O senere i år, og nu vil jeg bare have det booket. Er vist ved at komme ind i sådan en periode, hvor jeg vil alt for meget på en gang igen – ridning, skøjtning (jo, jeg mailede en klub i dag), sang… Samtidig med at jeg ikke får løst mine coachopgaver, fordi det skræmmer livet af mig, at jeg måske vælger forkert eller kommer til at lukke en dør. Det er bedre at drømme end at finde ud af, at man ikke kan… Eller noget. Mm. Det var dagens filosofiske indlæg 😉 I morgen skal jeg sooooove og derefter til “funktionel træning” (crossfitinspireret cirkeltræning) – og så står den på skøjtning i fjernsynet resten af dagen. Måske det kan bidrage til, at O’s strømper endelig bliver strikket færdige 🙂

Den spændende fortsættelse!

Mm det her er ved at blive sådan en typisk blog, hvor hvert indlæg starter med en kommentar om, at det søreme er længe siden sidst. Men hul i det, for det her er min egoblog, og jeg gør lige, hvad der passer mig 🙂

Har tænkt flere gange, at jeg havde lyst til at skrive noget, men så er motivationen forsvundet igen, eller også har jeg ikke haft tid. Har iofs heller ikke været hjemme en eneste weekend siden sidst – men hvor har jeg oplevet meget! Først og fremmest debut på langrendsski x 2 og en fantastisk tur til Ramundberget. Den tur var faktisk så fantastisk, at vi tager derop igen om en uges tid.

Jeg har også gjort debut i skiskydning – vi fik lov at prøve i Ramundberget, og hoho det var sjovt. Der bor jo en lille skydegal feminist i mig, og efter de mange udfordringer i form af skiløb af både den ene og den anden slags og socialt samvær med mange fremmede mennesker var det virkelig skønt at gøre noget, man ikke var helt idiot til.

Weekenden efter ventede flere nye oplevelser – iskart! Vi var hos O’s bedste ven, hvis mor bor i et mindre paradis uden for Göteborg. Der fik vi lavet en bane på søen, der var frosset til is, og så blev der ellers ræset rundt en hel dag. Jeg endte i sneen en enkelt gang, men fik i øvrigt ros for min kørsel, så jeg håber, jeg snart kan få lov at prøve igen – sjovt var det i hvert fald! Bagefter ryddede vi yderligere et stykke af isen og hældte vand på, så dagen efter var der skøjtebane (igen rart at få lov til noget, man faktisk har styr på ;-)). Og nå ja, en lille løbetur blev det også til.

Jeg skal jo passe mit halvmaratonprogram. Det går ikke ligefrem strygende, da det er ret hårdt at løbe på is og sne, så det er svært helt at overholde tiderne i programmet, men jeg kæmper videre og tænker, at noget er bedre end ingenting, og at tiderne må komme, når det bliver lidt varmere og sneen er væk. Det gik i hvert fald betydeligt hurtigere i Århus til jul, hvor der var plusgrader og snefrit.

For i øvrigt som tidligere lovet at opsummere 2012 kom jeg op i 692 kilometers løb. Set i forhold til 2011’s 235 må det siges at være en forbedring, men jeg havde håbet på 750. Det satser jeg så på at nå i år, selv om jeg allerede ligger på minus, eftersom der har været lidt for meget skiløb og andre sjove ting på programmet.

Kigger man på antal timer kom jeg sidste år op i 185 timers træning – igen betydeligt bedre end de 52, jeg præsterede i 2011 (her tager jeg dog forbehold for, at jeg ikke tror, jeg loggede alt på Endomondo dengang). Målet for i år må vel næsten blive 200 timer, men vi får se. I den her uge prøvede jeg et 30 minutters træningspas, som viste sig at være noget af det hårdeste, jeg længe har været udsat for, så det der med antal minutter giver jeg ikke sååå meget for lige nu. Det vigtigste må fortsat være, at jeg bliver ved.

I morgen skal jeg løbe, før jeg planter mig foran fjernsynet for at se EM i kunstskøjteløb. Jeg savner det vildt, og det blev ikke bedre af den lille smagsprøve i weekenden. Måske på tide at begynde at snuse efter en klub igen…