Klar til 2013

Okay, jeg gik lidt i stå her inden jul – der var pludselig for meget andet, der skulle nås, men nu er jeg her igen 🙂 Efter en skøn jul med mange dejlige gaver (en hel del strik- og løberelaterede ting, whoohoo!) og alt for meget god mad har jeg kigget lidt på året, der er gået, og er så småt begyndt at planlægge næste år.

Den endelige statistik for 2012 venter jeg med, til året er helt slut, men i dag tilmeldte jeg mig Kungsholmen runt halvmaraton samt SpringCross 12 kilometer. Og så har jeg jo allerede været tilmeldt Midnattsloppet i flere måneder. Kungsholmen runt bliver mit første halvmaraton, og jeg er allerede nervøs. Men jeg har ved samme lejlighed købt et nyt løbeprogram hos mitløbeprogram.dk, og da målet med det er et halvmaraton i starten af maj, kunne jeg jo lige så godt tilmelde mig som en god gulerod.

I øvrigt har jeg nemlig måttet opgive Holiday Running Streak – i hvert fald i originaludgaven. Det gjorde simpelthen for ondt til sidst, og jeg har ikke lyst til at skulle starte helt forfra med smerter og langsom rehab og kiropraktorbesøg. Så jeg har lavet lidt om på den, så jeg løber hver anden eller tredje dag men til gengæld løber længere de dage, så kilometerantallet bliver mindst det samme (yderligere “regler” for mig selv er, at jeg SKAL løbe på de “besværlige” dage – dvs. jeg var ude juleaften, første juledag og hjemrejsedagen den 27., og så skal jeg også ud nytårsaften og 1. januar). Så jeg startede med de to første dage i løbeprogrammet i dag – en “lær programmet at kende”-tur i varierende tempo på 2,7 kilometer direkte efterfulgt af en 5 kilometers tur i “almindeligt tempo”.

Og nå ja, det var med mit nye pulsur! Min allersødeste kæreste syntes åbenbart, at jeg fortjente et Garmin 910XT i julegave 🙂 Og jeg er allerede megaglad for det. Nu er jeg klar til endnu mere svømning + at jeg elsker vibratoren i uret nu, hvor jeg løber efter program – jeg kan aldrig høre bippene, men vibrationen undgår man ikke.

I øvrigt står den på en lille skiferie efter nytår, forhåbentlig med et par fridage, selv om jeg allerede igen er ved at drukne i arbejde. Der går rygter om noget snescooter, men i øvrigt håber jeg på at gøre debut på langrendsski sammen med en veninde, så jeg ikke er helt lost, når jeg i midten af januar skal af sted igen, denne gang med en anden veninde og et helt hold træningsnarkomaner.

Hvad har jeg egentlig gang i?

Konstaterer at det er begyndt at gøre ondt at løbe. Hvad gør jeg? Løber alligevel. Desuden betydeligt længere end hidtil i Running Streak. Var i dårligt humør fra starten, så det føltes næsten, som om jeg prøvede at straffe mig selv. Spekulerer på, om jeg er blevet så bange for at opgive noget, at jeg ikke engang giver op, når jeg burde. Eller er jeg bare svag og leder efter gode undskyldninger?

Nå, men det var i hvert fald godt at komme hjem igen. Har en i øvrigt frygtelig hyggelig søndag med strikning, musik og film, så det vil jeg fortsætte med nu 🙂 Foran mig venter en frygtelig travl uge, men SÅ er det også juleferie!

Nu er det vist på tide…

… med en opdatering! Tiden er løbet fra mig her i december med en hulens masse arbejde, men nu er det weekend (med kun et par timers arbejde), så nu skal jeg se, om jeg kan indhente det forsømte!

Først og fremmest – jeg har ikke opgivet Running Streak endnu, selv om det har holdt hårdt indimellem. Det er blevet til en hel del på løbebånd (i FiveFingers) for at få det til at hænge sammen med øvrig træning, og kun meget få ture har været længere end 2 kilometer, men hovedsagen er jo, at jeg er med 🙂 Det er godt nok ikke helt smertefrit længere, så jeg glæder mig, til det er overstået, og jeg kan gå tilbage til at holde pauser mellem turene (men til gengæld forhåbentlig løbe lidt længere ad gangen).

På den private front sker der også spændende ting og sager. Jeg er nemlig startet hos en coach med speciale i at hjælpe folk til at finde ud af, hvad de egentlig vil her i livet 😉 Jeg er nemlig træt af aldrig at ramme rigtig rigtigt. Så nu er dét projekt i gang. Foreløbig har det givet anledning til en masse tanker og en hel del indsigt i, hvad der virker og ikke virker for sådan en som mig. Heldigvis har jeg også god opbakning fra gode veninder og selvfølgelig fra Ola, så der er nogle, der minder mig, at jeg kan mere end jeg tror. Jeg vil endnu ikke skrive så meget konkret, for jeg har lovet højt og helligt at holde alle muligheder åbne, men nogle drømme er der da, og jeg håber, jeg finder modet til at forfølge dem.

Dagen i dag har stået i hundens tegn – vi har været på hundemesse og gramset på en masse skønne hunde. Længslen efter en golden retriever blev ikke just mindre, så jeg ser mig lidt om efter en hund, jeg kan gå tur med indimellem.

Og så er det snart jul! Jeg er stadig i den vildeste julestemning, næsten alle julegaver er købt, så nu kan den bare komme an. Jeg glæder mig endda til de 900 kilometer i bil lillejuleaften, så meget juleabstinens har jeg efter at være gået glip af det hele sidste år. Vi lægger heldigvis ud med en lille “forjul” den 22. hos Olas forældre, derefter til Danmark, hvor det bliver juleaften hos min far, juledag hos min mor, julefrokost anden juledag, og så hjem igen den 27.

Nu står den på strikning og hygge (og et par løbeture) resten af weekenden. Jeg er lige blevet færdig med de her vanter:

Det er det andet par, jeg laver, og det var godt nok ikke helt så sjovt som at lave første par. Desværre viste det sig også i nogle småfejl, men forhåbentlig bliver modtageren glad alligevel. Nu skal jeg lave anden del af mine fairisle-pulsvarmere 🙂 De er heldigvis ikke ens, så der er udfordring og variation hele vejen 😉

 

 

Det er fremad, babe…

… uden at se os tilbage.

Da jeg kom hjem fra mördarcrossfit og dagens løbetur (som for øvrigt var langsom, men fantastisk for hjernen!), ventede det her i postkassen:

Lækre, lækre vinterløbestrømper fra Gococo – vundet i deres julekalender 🙂

Nye neglelakker 🙂

I morgen venter flere spændende udfordringer, som jeg nok skal vende tilbage til…!

The never-ending story of the little ankle that wouldn’t

Mm, min dumme ankel er stadig et problem. Men kun om morgenen og hvis jeg træder på dørtærskler eller lignende, så de rammer midt under foden. Så gør det til gengæld også nas! Men jeg fortsætter, til det enten forsvinder eller bliver værre. Er det stadig nøjagtig det samme efter nytår, går jeg til kiropraktor – til den tid kan jeg lidt bedre sidde stille, hvis det er det, der skal til. Kan jo ikke stoppe midt i Holiday Running Streak!

Lagde ud med en rigtig god arbejdsdag i dag, derefter en halv times afslapning og strik, og så af sted til træning – “muskel/core” efterfulgt af løbning. Havde planlagt at sidstnævnte skulle være udendørs, men da det kom til stykket, orkede jeg ikke logistikken, så efter gruppetræningen hoppede jeg direkte på løbebåndet med FiveFingers på fødderne. Må se, om det straffer sig i morgen. Men nøøøj, hvor er det dog uendelig kedeligt at løbe på løbebånd… Forstår slet ikke, at folk kan bruge det til andet end opvarmning. Så det blev kun til 1,7 kilometer bare for at opfylde målet – og så for ikke at overdrive, når nu det blev i FiveFingers.

Spændt på, om jeg er lige så stiv i underbenene, som sidst jeg løb i de sko – i så fald kan det blive en udfordring at gå til crossfit i morgen, men jeg SKAL have mit ugentlige fix! Er også begyndt at sætte stor pris på en af trænerne på det “nye” sted, så nu har jeg to favoritter der. Og en tredje, der måske bliver det. Lige nu ser det ud til, at Friskis mister et medlem næste år – har ikke råd til dobbelte kort igen, og selv om det er skønt at kunne træne sammen med venner indimellem, må jeg jo indse, at jeg meget sjældent kommer af sted til Friskis, når jeg skal træne alene, og det er jo de fleste gange – der er det altså bare mere praktisk med 10 minutters gang til træning…

Weekend, elskede weekend

Har haft den mest vidunderlige weekend i meget lang tid! Startede den med afternoon tea i byen sammen med en veninde fredag eftermiddag, hvorefter jeg tog ind til SVT og legede fluen på væggen hos Isabella, der stod for aftenens livetekstning af Rapport. En meget anderledes måde at tekste på – med en hel del mere adrenalin! Jeg ville næsten ønske, at jeg havde svensk som modersmål, for dét der gad jeg godt nok godt prøve. Pludselig var underteksterjobbet jo også noget mindre ensomt, når man sidder på en stor redaktion med en masse andre omkring sig og har kolleger og den slags. På den ene side passer det mig jo godt at passe mig selv, men sommetider ville det nu også være rart at have nogen at diskutere fagspørgsmål på og blive inspireret af.

Tail “hjælper” til med strikningen

Lørdag blev brugt på at lave så godt som ingenting. Jeg havde bestemt mig for at vie dagen til strikning og højtideligholdelse af 1. december, så Ola læste og spillede xbox, mens jeg strikkede og lyttede til julemusik. Det var bare så hyggeligt og afslappende, og I guder hvor vi begge trængte til det.

Midt på eftermiddagen tog jeg min daglige løbetur, og selv den var fantastisk. Jeg kom ud lige i skumringen og fik nydt synet af de mange julebelyste balkoner, ænderne i vandet og ungerne på kælkebakken. Og løbelysten kom tilbage, så det blev lige godt 3,5 kilometer i stedet for de sædvanlige to.

Afsluttede dagen med mail fra mekanikeren om at Morris nu var rustfri og klar til afhentning. Jeg har savnet min bil! Efter lidt logistiske udfordringer fik vi ordnet det, så vi kunne hente den i dag og køre til skolen, hvor Fredrik arbejder, hvor den så kan stå et par dage, til vi kan flytte den videre til den garage uden for byen, som det er meningen, den skal stå i resten af vinteren.

Afhentningen krævede biltrailer, eftersom Morris har ekstremt slidte sommerdæk på, så først ud og hente Olas fars bil (som har trækkrog), så videre til Sollentuna for at hente trailer og så tilbage ind til byen for at hente min bil. Som var blevet sååå fin! Det var næsten som at få en ny bil – men de havde også lavet MEGET på den og fundet meget mere rust, end nogen af os havde drømt om. Der er åbenbart blevet lavet mange halve og dårlige reparationer tidligere… Men nu er den så god som ny og helt rustfri 🙂

Det hele tog 5 timer inklusive en længere historie om punktering, som viste sig at være en fastfrossen bremse på det ene hjul på traileren, men til sidst kom vi da hjem igen. Tilbage i afslapningsmode…

Her var jeg meget tæt på at droppe dagens løbetur. Jeg var fuldstændig gennemkold efter at have stået ude og fikset det ene og det andet med trailere, dæk, is og sne, og jeg kunne slet ikke klare tanken om at skulle ud i kulden igen. Men da jeg stadig frøs efter nogle timer tænkte jeg, at så kunne jeg lige så godt få det overstået og tage et varmt bad bagefter og så forhåbentlig blive varm.

Så det gjorde jeg – og indstillingen “det skal bare overståes så hurtigt som muligt” virker åbenbart meget godt, for de to kilometer blev tilbagelagt på 11 minutter! Og jeg fik varmen igen 🙂

Mere strikning, mere musik og mere almindelig julehygge fulgte, og nu er det bare så meget sengetid. Glæder mig til en mindre stresset uge i næste uge og endnu mere til jul, som foreløbig ser ud til at blive helt fantastisk hyggelig i år.